none
Opportunistic Locking (OL) - stadig relevant i v2012 sammenhæng

    Spørgsmål

  • Der var den gang snak om at de der kørte Windows Server 2008 og kørte den nye version af C5 kunne have problemer med hastigheden. 

    Det hele handlede kort og godt om en opsætning på serveren, der hedder Opportunistic Locking (OL).

    Er det stadig aktuelt, når vi snakker Windows 2008 server og C5 v2012 build 4.4.01.004.10?

    Jeg har en kunde, som kører på eget netværk med egen IT tekniker.
    Der bliver klaget over hastigheden og vi har været omkring antivirus osv. uden at det giver nogen nævneværdig forbedring.
    Når man afvikler C5 direkte på serveren er der ingen problemer.
    Først når der bliver afviklet på arbejdsplads oplever vi problemer - det er blandet miljø med både Windows 8 og 7 og XP.


    Morten Nielsen

    27. marts 2014 08:12

Alle besvarelser

  • Hej Morten,

    Ja, det er i høj grad stadig aktuelt.
    Jeg har i et tidligere svar refereret til test vi i C5 Teamet har lavet:

    http://social.microsoft.com/Forums/da-DK/bc7c61e7-71d3-479d-b046-42e8da03345d/lagerstatus-krer-meget-langsomt?forum=c5

    Problemerne er ikke noget C5 kan gøre noget ved, det er udelukkende forhold mellem filserver operativsystemer og klient operativsystemer.

    Opportunistic Locking (OL) er en del af SMB fildelings-protokollen, som efterhånden findes i flere versioner.

    Frem til og med Windows XP/Windows Server 2003 var versionen 1.0.
    I Windows Vista/Windows Server 2008 var versionen 2.0.
    I Windows 7/Windows Server 2008 R2 var versionen 2.1.
    I Windows 8.X/Windows Server 2012 (R2) er versionen 2.2.

    I hver version er introduceret forbedringer, som først ville kunne mærkes, når filserver og klienter kører samme version.
    I et blandet miljø er der derfor en risiko for at laveste fællesnævner påvirker opnåeligt resultat på fildelings-performance.
    Dette er dog ikke det samme som at alle problemer er løst, hvis man brænder en masse penge på at alle operativsystemer bliver løftet til seneste version.
    Der er mange faktorer, som kan påvirke oplevet netværksperformance, og man vil aldrig komme ud over det faktum at hvis der kun er én bruger på C5, så caches alle filer lokalt, og man oplever høj performance, svarende til at der arbejdes direkte på filserveren.
    Lige så snart C5 tilgås fra 2 forskellige klientmaskiner, falder performance drastisk i forhold til en-bruger scenariet, og det er ikke til at komme udenom.

    Windows Vista/Windows Server 2008 lider dog også af andre problemer, som kan give problemer for C5, f.eks.

    http://support.microsoft.com/kb/297684#appliesto

    som kan gøre at det kan være ønskværdigt at man befinder sig på minimum Windows 7/Windows Server 2008 R2 platformen.


    Venlig Hilsen Henrik Hansen Program Manager II Microsoft Dynamics C5

    27. marts 2014 15:42
    Ejer