none
Projektfaktura, leveringsadresse, BUYERCUSTOMERPARTY og UBL

    Spørgsmål

  • Hej

    Er der nogen, som ved hvor I C5 (2012/SQL SP2) man kan finde koden, der danner UBL filen herunder den section, hvor buyercustomerparty fremgår. Som jeg kan se er det adressen fra debitoren (ACCOUNT), som kommer ud I filen og ikke felterne DLVADDRESS1-4...

    Jeg har en kunde, som gerne vil have foretaget en ændring, så den tager ovenstående 4 felter I stedet for "standard", men ubl standarden er set med min optik noget giftigt stads - ligeledes QTX=ProjInvoiceUBL og den flok funktioner på tabellen CustJournal.

    Inspiration, gode ideer eller decideret forslag til løsning modtages med kyshånd :-)

    Pft

    Christian Juhl Petersen


    IC.CJP

    1. juli 2015 22:39

Alle besvarelser

  • Hej Christian

    Det er ikke kode der danner UBL (i hvert fald ikke på det niveau du spørger om).

    UBL dannes ud fra de officielle skemaer og en mapning som importeres i C5 når det opsættes. Den mapning kan ændres.

    Jeg vil faktisk gerne rose det UBL framework. Det er superfleksibel fremfor andre systemer hvor det er hardcodet (man tør jo næsten ikke kritisere NAV ;-) ).

    Du finder mapningen under Generelt/Kartotek/XML/XML Skema (brug Windows afvikleren - det er lettest til det her)

    Vælg Proj_InvoiceUBL (og vurder om det også er noget du skal rette på Proj_CreditNoteUBL) og tryk Avanceret/Mapning knappen.

    Bemærk at kun noder med blå tekst har indhold, så de sorte kan du se bort fra (med mindre du er ved at fylde ekstra indhold på :-) )

    Fold nu følgende sti ud: Invoice/BuyerCustomerParty/Party.

    Udfold de blå noder under den en efter en, indtil du kan se om de tages fra ProjTableArch eller CustTable

    I den udgave jeg står med er Name, StreetName, AddtionaleStreetName, InHouseMail, CityName og PostalZone hentet fra CustTable.

    Samtidigt refereres der til funktionen CustJournal::XMLGetBuyerSellerAddress.

    Jeg har ikke lige forfulgt det helt til døren (du skal også lave noget ;-) ), men så vidt jeg kan se kan du blot rette i mapningen så ProjTableArch og de respektive felter bruges. Problemet kan så være i de tilfælde hvor disse felter er tomme...

    Og ellers kan du jo bare rette i funktionen så den returnerer det du vil have - men læg mærke til (i bunden) at funktionen også bruges fra ordrer og indkøb...


    MVH gsl@systemconnect.dk Se også: http://blog.systemconnect.dk/

    • Foreslået som svar af Gert Lynge 2. juli 2015 14:22
    2. juli 2015 14:22