none
Redigere i skabeloner

    Generel diskussion

  • Hej

    Kan man selv redigere i sine Skabeloner, jeg har en skabelon til kontoudtog hvor jeg skal have slettet en streg og adressen er dobbel.

    den er heller ikke sat op til at autogenerere en mail når man vælger sin Edoc printer. kan man selv opsætte dette også?

    Mhv Mona

    10. marts 2015 08:58

Alle besvarelser

  • Hej Mona

    Selve skabelonen til edocPrinteren kan man selv redigere - men hvis du også printer på hvidt papir (fx på farveprinter) og lader edocprintere påføre logo mv., så kan det være lidt tricky fordi man skal have eDocPrinteren til at lave en PDJ-støttefil ud fra PDF-filen...

    Er det streger og adresse der bliver påført på C5-udskriften (det kan du se ved at det også er der når du udskriver til Skærm i C5) så er det ikke skabelonen men selve udskriften der skal rettes i C5 - og det skal du have en konsulent eller udvikler til.

    Det at få vores eDocPrinter-modul (det er så vidt jeg husker det du har) til også at fungere på kontoudtog (så den automatisk sender mail til dem du har opsat som e-mail-modtagere), er desværre noget der koster lidt ekstra og under alle omstændigheder er noget du skal have en konsulent/udvikler til.

    Så der er desværre nok ingen vej uden om at du lige giver vores support et kald :-)


    MVH gsl@systemconnect.dk Se også: http://blog.systemconnect.dk/

    10. marts 2015 09:11
  • Det vil jeg så gøre.

    Kan man selv importere en kontoplan, som man har fået tilsendt fra revisor, eller skal jeg også kontakte jer om det?


    • Redigeret af mks-coco 10. marts 2015 10:13
    10. marts 2015 10:13
  • Hej Mona

    Der er sådan set ikke ret meget man ikke selv kan gøre - heller ikke af det tidligere nævnte.

    Men noget af det kræver jo noget specialviden som man selvfølgelig kan læse sig til i den indbyggede hjælp.

    Hvis din revisor har lavet en kontoplan som han har aflevere til dig i det rigtige C5 format, så kan sådan en importeres under Finans/Tilpasning/Vedligehold/Import/Kontoplan.

    Det kræver dog at der ikke ligger en i systemet i forvejen, så gør der det skal den lige slettes..

    (I virkeligheden kalder den funktion Data-manipulation som findes under Generelt/Periodisk/Data-manipulation. Herfra kan man indlæse/udlæse/tømme alle tabeller i c5 - deriblandt kontoplanen. Man kan komme rigtigt galt af sted med Data-manipulation i et driftssystem hvis man ikke "holder tungen lige i munden").

    Med mindre du udelukkende benytter Finans, skal du dog være opmærksom på at c5 jo skal vide hvor tingene skal bogføres (systemkonti, momskonti, debitor-/kreditor-gruppers konti, lagergruppers konti, og mange flere) - så har du ikke prøvet det før er det et ambitiøst projekt selv at opsætte det... Men det er alt sammen beskrevet i onlinehjælpen, så det er naturligvis muligt...

    Det er umuligt at give en generel vejledning til da det i høj grad afhænger af kontoplanen og debitor-/kreditor-/lagergrupper mv. Det er typisk noget en af vores konsulenter gør sammen med dig.

    Så det korte svar er: Ja, det kan man godt selv gøre... Og det lidt mere uddybende vil tilføje... men hvis du ikke har prøvet det før, vil jeg anbefale at du kontakter os... For det kan være ret komplekst alt efter hvor meget af C5 man bruger...


    MVH gsl@systemconnect.dk Se også: http://blog.systemconnect.dk/

    10. marts 2015 10:26
  • Ok

    Min revisor ville lave kontoplanerne om fra nav til C5, i en filformat der skulle kunne importers, men jeg tror også det er lettest at kontakte jer nu når jeg har filerne.

    10. marts 2015 11:48