none
Tilretning af C5 faktura

    Spørgsmål

  • Jeg har et problem som jeg håber at få løst - det er nok rimeligt simpel, hvis man ved hvordan.

    C5 faktura skal rettes i firmaets navn, da firmaet nu er et ApS. Navnet er rettet i firmakartoteket, men kan ikke ses når faktura udskrives. Jeg skal så formindske skrifttypen for dette felt.

    Men hvordan ?

    Mvh. Bjarnegr

    14. november 2015 11:51

Alle besvarelser

  • Hej Bjarnegr

    De er sådan en af de rettelser der tager længere tid at forklare end at lave :-).

    Så i virkeligheden vil jeg anbefale dig at du tager fat på din C5 leverandør for ikke at få lavet "ged" i det. Kontakt gerne os hvis du ikke har andre.

    Insisterer du på selv at forsøge, og du ikke bruger udskrivning via Word - så har jeg forsøgt at lave en opskrift her.

    I givet fald starter du lige med at lave en sikkerhedskopi - så kan du altid lægge den tilbage hvis det går helt galt...

    (alternativt kopier c5util.usr så du kan lægge den tilbage hvis du fortryder dine ændringer. Den fil indeholder al applikationskode - men ikke dine data)

    Var jeg dig, ville jeg lige først undersøge om der faktisk er "plads" (dvs. tom plads) til højre for firmanavnet på udskriften - for i givet fald kan du nok nøjes med at udvide feltet så det kan vise flere tegn. Det vil være en pænere løsning.

    Anyway - følgende skal gøres uanset om det er feltbredde eller skrift-størrelse du vil rette:

    1. Åben C5 udviklingsklienten (tekst-klienten - ved at køre c5w32c.exe eller d5w32c.exe i din c5 mappe)

    2. Gå til Generelt/Tilpasning/Udviklingsmenu

    3. Gå til Rep/Ret og vælg den udskrift du bruger til din faktura. Den er typisk tilpasset i forvejen - hvorfor der står $ foran dens navn og USR ud for den i højre kolonne. Den  kan hedde noget forskelligt og der kan være flere - så du må lige prøve dig lidt frem og evt. rette dem alle. Standarden er SalesInvoice (eller OrdFaktura hvis din C5 er af ældre dato)

    4. Find nu firmanavn-feltet - typisk CompanyInfo.Name (eller FirmaOplysninger.Navn i en ældre C5) og stil dig med markøren oven på feltet (brug piletaster og ikke mus)

    5a. Hvis du vil lave feltet bredere: Tryk F6 og vælg format. Ret "Feltets bredde". Luk vinduet med F3. Bemærk at hvis der står felter til højre for dit felt er de nu rykket til højre. Så må du lige slette nogle af de tomme felter med DELETE-tasten. PAS PÅ IKKE AT SLETTE FELTER!

    5b. Hvis ud vil skifte skrift-størrelse, så tryk ALT+A oven på feltet, F10, vælg Blog, Indsæt koder og skrifttype. Vælg herefter en anden skrift-størrelse

    Bemærk standardskriftstørrelsen for hele rapporten er enden defineret på rapporten (når du står på den og ikke har åbnet andet: tryk F10, vælg Opsætning, Ret Opsætning. Størrelsen står under Skrifttype. Eller også har du overstyret det på selve printervalget når du skriver rapporten med windows-afvikleren...

    Fortryder du en rettelse, så tryk ESC indtil C5 spørger om du vil gemme - og så svarer du lige NEJ. Ellers lukker du billederne med F3 indtil du står i gittermenuen i udviklingsklienten igen.


    MVH gsl@systemconnect.dk Se også: http://blog.systemconnect.dk/

    • Foreslået som svar af Gert Lynge 14. november 2015 12:35
    14. november 2015 12:35