none
Langsommere opstart på ny C5 kerne 4.4.2.479

    Spørgsmål

  • Hej

    Jeg har opgraderet C5 kerne 4.4.0.206 med seneste kerne 4.4.2.479. Efter denne opdatering er opstart af C5 blevet en del langsommere (det svinger fra 5-30 sek. ekstra). Kan se at den skriver 'Tjekker databasestørrelse..' i statusbar - dette har den ikke gjort tidligere. Databasen er på næsten 10GB i C5 og Ca. 50 GB på SQL serveren).

    Det er lidt træls med den ekstra ventetid hvis det blot skyldes tjek af databasestørrelse?
    Kan man ikke slå dette fra med en kommando? - det er lidt træls den skal tjekke det samme for alle 150 brugere.

    /Bo

    9. december 2015 08:24

Alle besvarelser

  • Hej BoJaco

    Den "nye" databaseberegning hvor Native- og SQL-databaserne beregnes ens blev indført i C5 2012 (og var altså også på din kerne v.4.4.0.206).

    Men den bliver kun kørt ca. en gang i måneden ved opstart. Og kun af den første bruger der starter efter 30 dags "gyldighedsperioden" er udløbet...

    Det der driller dig er helt sikkert at C5'eren står til at beregne hvor fyldt databasen er ved hver opstart - og så advare folk hvis den når op på en parametersat %. Det checkes af alle brugere der er medlem af en parametersat brugergruppe - og den brugergruppe kan du jo evt. skifte så det ikke sker på alle brugere (eller slå det helt fra - men konsekvensen er så at man først opdager at databasen er overfyldt næste gang systemet laver en tvungen beregning efter 30 dage).

    Det kan i øvrigt være en god ide IKKE at køre beregningen for alle brugere - uanset om det giver problemer dagligt eller ej. For hvis der er en (eller flere) lange kørsler i gang der holder TTS'er, så ser det ud som om C5 hænger under opstart... Jeg mener dog at de nyere C5 kerner viser på aktivitets ikonet at der foregår noget (men det er noget der blev ændret på et tidspunkt).

    Se evt. http://blog.systemconnect.dk/?p=153

    PS: Du kan evt. gå på jagt efter dokumentet Microsoft_Dynamics_C5_2012_HF003_DatabaseLicenseModel.pdf. Det beskriver den nye databaseberegning...


    MVH gsl@systemconnect.dk Se også: http://blog.systemconnect.dk/

    • Foreslået som svar af Gert Lynge 9. december 2015 08:45
    9. december 2015 08:45