none
Sikkerhedskopi?

Alle besvarelser

  • Hej Simone94

    Da du har skrevet i et forum for Microsoft Dynamics C5, går jeg ud fra det er din C5 du vil have taget backup af (virker måske lidt underligt at skrive, men det sker at folk spørger om andet end C5 i dette forum, så blot for lige at være sikker :-) ).

    Der er mange anbefalinger omkring backup, men formentligt ingen af dem vil anbefale dig blot at have en enkelt kopi af din C5 på en USB-stick. USB-Sticks er endvidere måske ikke det mest velegnede medie - men det afhænger af hvor meget plads du har brug for og dermed hvor dyre hver stick er.

    Du bør som et minimum have flere kopier - dvs. så du fx har 20-30 backup medier (i dit tilfælde USB Sticks) og så tager en daglig kopi. Her bør du så have en plan for at genbruge dine medier så du gemmer en af kopierne hver uge eller måned noget længere (fx et år). Endvidere bør du også gemme en af disse ugentlige/månedlige backuper "for evigt" (fx efter hver regnskabsafslutning - nok bedst når revisor har godkendt regnskabet).

    Men den slags er der rigtigt mange meninger om - nogle af dem er baseret på at nogen har "brændt sig" ved at stå og mangle noget backup. Andre meninger er rent religion. Men lige omkring backup og netværkssikkerhed kan det betale sig at være rigtig paranoid... Fx bør du heller ikke gemme dine backup'er på samme adresse som din server (jeg pleje at bruge fyrværkeriulykken i Seest som et eksempel. Kan din backup og dermed dit firma overleve sådan en ulykke? - jo i hvert fald ikke nødvendigvis hvis din backupstick ligger i skuffen ved siden af serveren).

    Omvendt gemmer du backup'erne andre steder og transporterer dem i alm. bil, så skal du jo også være klar over at de kan stjæles/brænde. Og det kan også være et problem for dig - alt efter din virksomhed (hvor hemmelige er dine data?).

    Ved indbrud HAR jeg faktisk i praksis oplevet at en kunde fik stjålet server + den bærepose med backupbånd der lå ved siden af serveren........

    Anyway - du kan læse lidt om vores tanker (uden at du skal tage det som det endegyldige svar) på vores blog her: http://blog.systemconnect.dk/?p=328, og lidt om hvad de forskellige C5-filer indeholder her: http://blog.systemconnect.dk/?p=326

    Det er endvidere klart at det der er den rigtige strategi for et en-mands firma, hvor der kun ændres i C5 en gang i ugen, ikke er den rigtige strategi for et 20-mands firma hvor der ændres i C5 hvert minut... Så din strategi af meget afhængig af hvordan du bruger din C5. En enkelt kopi på en USB-stick er naturligvis bedre end ingenting, men det er bare ikke ret meget bedre end ingenting :-).

    Var jeg dig ville jeg i stedet gå efter en online løsning ved et veletableret firma, der har styr på deres sikkerhed. Og så få det sat op så systemet automatisk tager backup og gemmer flere generationer. Det koster lidt, men er efter min opfattelse pengene værd. Vi har en samarbejdspartner der gør i den slags - så smid mig en e-mail hvis du er interesseret i at høre nærmere (gsl@systemconnect.dk).


    MVH gsl@systemconnect.dk Se også: http://blog.systemconnect.dk/

    23. juli 2013 06:35